onsdag den 30. januar 2013

Kartoffelsuppe

Så er man alene hjemme, da kæresten arbejder i København i denne uge.
Og så har man jo lige pludselig en hel masse tid til overs!

Jeg gik i køkkenet i går aftes og lavede denne her velsmagende, meget mættende og ikke mindst fedtfattige kartoffel/porre-suppe.

Her kommer opskriften:

10 g smør                           
75 g grofthakkede zittauerløg                            
500 g kartofler i små tern                           
2 porrer i ringe - den hvide del (ca. 350 g)
¾ liter grønsagsbouillon                            
1 dl Cremefine 7%                           
1 tsk groft salt                             
 friskkværnet hvid peber


Lad smørret smelte ved kraftig varme, men uden at det bruner. Svits løg og kartofler i ca. 2 min. Tilsæt porrer og svits i yderligere ca. 1 min. Hæld bouillon ved og lad suppen koge i ca. 20 min. - eller til grønsagerne er møre. Blend suppen til den er jævn - enten med en stavblender eller i en almindelig blender. Kom suppen tilbage i gryden sammen med cremefine, salt og peber.
Bring suppen i kog og smag den til.

Jeg ristede lidt rugbrød og brugte det som en slagt brødcrutoner, men det er slet ikke nødvendigt da suppen er mættende nok i sig selv.

Enjoy!


Ingen kommentarer:

Send en kommentar