1. Marts startede jeg på min nye afdeling, Patologisk Institut. Jeg var meget spændt på at møde mine nye kollegaer, se hvilke opgaver de havde der - vidste at de ikke havde med patienter at gøre, ingen journaler og deres eget patologisystem som de skrev i.
Patologisk Institut er en afdeling med ca. 100 ansatte som består af læger, bioanalytikere og sekretærer. Instituttet er en serviceafdeling og har ingen direkte patientkontakt. Vi betjener Sygehus Nord, Syd, regionalsygehusene, praktiserende læger og speciallæger.
Instituttet undersøger vævsprøver med henblik på at stille en diagnose og
afgøre sygdommens omfang. Der bliver lavet ca. 33.000 vævsprøver om året.
Vi foretager derudover ca. 48.000
celleundersøgelser om året - bl.a. med henblik på diagnostik af kræft og forstadier
hertil. En stor del af disse undersøgelser er en del af den
forebyggende undersøgelse mod livmoderhalskræft.
Derudover foretager instituttet ca.
160 obduktioner hvert år.
Nu har jeg været der i snart en måned og jeg er SÅ glad for det!!
Jeg arbejder sammen med 3 piger som er super søde, de har taget rigtig godt imod mig og der er en dejlig afslappet stemning på kontoret. Man skal elske at skrive for der er meget skrivearbejde, man får virkelig noget fra hånden da man ikke skal printe i journaler - og jeg ELSKER at skrive, så det er helt perfekt!! Desuden kan jeg rigtig godt lide at man kan skrive om "hele kroppen" og ikke bare et område og ikke mindst, at man får lov til at se hvad det er som bioanalytikerne og lægernes arbejde består af (i hvert fald som elev).
Er så taknemmelig for at jeg kom ind som lægesekretærelev!

Ingen kommentarer:
Send en kommentar